Når september rammer Helsingør, forvandles himlen til en dyb, klar blå uendelighed, og stjernerne begynder igen at blinke frem på nattehimlen, efter sommerens lyse nætter.Denne måned er der meget at opleve, men én begivenhed lyser klarere end de andre:
Den 28. september lander Andreas Mogensen nemlig på Danmarks Tekniske Museum. Her kan du møde Danmarks helt egen astronaut og høre ham fortælle om sine oplevelser i rummet, som kommandør på den Internationale Rumstation – en aften, hvor videnskab og eventyr mødes i Helsingør.
Den 14. september til Streetfood Wrestling omdannes Værftets Madmarked til en arena under stjernerne, hvor giganterne mødes i dyst. Helte rejser sig, og stjernestøv falder over de, der tør udfordre skæbnen.
Og september i Helsingør byder også på andre fortryllende oplevelser.
Den 27. september forvandler Kulturnat Helsingør hele byen til et lysende værk af kultur og liv. Gaderne fyldes med aktiviteter, musik og kunst, og Helsingør bliver en levende stjerne under nattens scene.
For operaelskere præsenterer Musikhuset Elværket Helsingør den 15. september en aften, hvor operatonerne svæver gennem rummet og løfter sjælen. Opera på Elværket er en oplevelse du ikke vil gå glip af.
Du kan også opleve Linda P. når hun indtager Kulturværftet den 26. september med sit nye show, “Slutty Mary”.
Så kom til Helsingør i september, hvor stjernerne skinner både over byen.
Om du er til stjernehimmelen, rummet, kultur eller bare vil nyde de sidste varme dage af indian summer, så har Helsingør noget særligt at byde på.