Vælg en side

Det er blevet juli, solen skinner over Helsingør, og byen brister af liv fra morgen til nat.

Studenterne nyder deres frihed, dansere bevæger sig elegant på torvene, og blomsterne står i fuld prakt sammen med summende bier.

Højsommeren har ramt nordens Firenze, og stemningen er på sit højeste.

Gaderne og pladserne er fyldt med musik og latter, mens den friske havbrise blander sig med duften af nybagte smørrebrød og isvafler toppet med flødeskum og syltetøj.

Hver torsdag er der livemusik på Axeltorv, hvor lokale musikere og glade mennesker skaber en livlig atmosfære.

De lange, lyse dage og varme nætter lokker folk ud, og caféer samt barer fyldes med mennesker fra både nær og fjern – fra bakkerne i Helsingør til rejsende fra fjerne lande.

Lørdage i Helsingør er noget helt særligt, med markeder på byens pladser. Loppemarked på Simon Spies Plads, hvor man kan finde skjulte skatte. Torvedage på Blomstertorvet i Havnekvarteret og handlende på Axeltorv.

Den 4. og 7. juli holder Helsingør Domkirke middagskoncerter med “Arven Efter Bach”, der fylder kirkerummet med klassisk skønhed.

For dem, der elsker action, er der masser at vælge imellem.

Hver mandag transformeres gården i Toldkammeret til en fest, når der bydes på “Mandagsjam” med dans og musik.

Den 25. juli præsenterer Værftets Madmarked en gratis wrestlingshow, hvor styrke og spænding går hånd i hånd. Og den. 26. juli kan det samme show også opleves på Axeltorv, midt på de helsingoranske brosten.

Fra 31. juli til 2. august tager Helsingør Festival over med Musikhuset Elværket som en fantastisk og hyggelig kulisse, hvor den lokale og originale dyrkes. Gå ikke glip af denne fantastiske lokale festival-tradition, der er en af de aller ældste i Danmark.

Børnene får også deres del af sommerglæden. Den 7. juli med “Fusk på Værftet” hos Værftsmuseet, en dag fyldt med leg og opdagelser.

Og hele sommeren inviterer Danmark’s Tekniske Museum børnene til “Opfindsom Sommer” med sjove aktiviteter og kreative udfordringer, der vækker nysgerrigheden.

Månedens plakat er rykket frisk fra trykken og spredes nu til butikker, caféer, plakatsøjler og skilte i hele byen og omegn.

Med støtte fra vores mange fantastiske sponsorer kan vi udgive Plakaten i Helsingør hver måned, til glæde for lokale, gæster og turister.

Vi håber, du vil hjælpe med at dele plakaten og sprede glæden om alt det spændende, der sker i Helsingør denne sommer!

Vi bruger småkager, eller cookies som det hedder. Håber det er okay med dig?