Historien om Axeltorv i Helsingør strækker sig tilbage til slutningen af 1600-tallet.
Efter en stor brand i 1684, hvor Jørgen Holms gård i den indre by brændte ned, fik byens ledere mulighed for at etablere et egentligt bytorv.
I 1692 blev det officielt indrettet som torv, hvilket lagde grundlaget for det Axeltorv vi kender i dag.
Som årene gik, blev Axeltorv dog ikke stort nok til at rumme alle de handlende, der kom for at sælge deres varer. Dette resulterede i utallige klager fra bønder, der i stedet endte med at sælge deres varer i byens gader.
En markant ændring skete i 1846, da torvet blev udvidet mod vest. Købmand Larsen, som ejede hovedparten af ejendommene på vestsiden af torvet, var afgået ved døden, og byen købte disse ejendomme for at rive dem ned.
I forbindelse med denne udvidelse blev der også anlagt en forbindelsesvej fra Kampergade til Sudergade, som fra 1853 blev kendt som Torvegade.
Planer var der også om at købe brænderigården på den nordlige side af torvet for at rive den ned og opføre et nyt rådhus, men på grund af økonomiske årsager blev disse planer aldrig realiseret.
I 1864 indtraf en ny stor brand, hvor brænderi- og købmandsgården på den nordlige side af Axeltorv brændte ned. Denne gård havde tidligere tilhørt den velhavende brændevinsbrænder Olsen og senere Kragholm.
På tidspunktet for branden ejede brændevinsbrænder Pedersen gården, efter at have giftet sig med Kragholms enke. Det var en typisk gammel provinskøbmandsgård med brænderi, købmandshandel, og diverse landbrugsfaciliteter – en bygning der var særdeles brandfarlig.
#Axeltorv #iHelsingør
