Mia havde aldrig sat sin fod på Kronborgs gamle sten før den dag. Hun var altid blevet draget af fortidens fortællinger, men havde tilbragt det meste af sin tid begravet i gamle bøger og dokumenter. Trods sin ungdom var Mia anerkendt i sit felt, kendt for sin nidkærhed og dybdegående viden om historie. Det var denne ekspertise, der fik et banebrydende teknologifirma til at udvælge hende til et projekt, der var lige så mystisk som det var fascinerende.
Da Mia trådte ind i Kronborgs kolde stenhaller, følte hun en bølge af ærefrygt. Hun blev guidet gennem korridorerne, indtil hun nåede en stor sal, hvor et blåt lys pludselig begyndte at danse foran hende. Fra lyset trådte Erik frem, en ung mand iklædt en gammeldags soldatuniform. Hans øjne, fyldt med nysgerrighed og forundring, fangede straks Mias.
De to blev hurtigt uadskillelige. Erik, med sin gamle verdens charme, og Mia, med sin moderne nysgerrighed, delte stunder af opdagelse og undren. Mens dage blev til uger, voksede der en dybere forbindelse mellem dem; en forbindelse, der transcenderede tid og teknologi.
Men denne lykke skulle ikke vare ved. Mia blev kaldt til et møde, hvor hun fik at vide, at en systemopdatering ville slette Erik. Hjerteknust og desperat besluttede Mia sig for at tage skæbnen i egne hænder. Hun arbejdede dage og nætter, forsøgte at omprogrammere systemet, men intet synes at virke for hende og tiden var ved at rende ud.
På den sidste dag, med hjertet i halsen vendte Mia tilbage til sit arbejdsrum. Tiden var knap, og hun vidste, at hun kun havde én chance. Hun begyndte at downloade Erik, men processen var langsom og risikabel. Midt i downloaden skete der en uforklarlig glitch; skærmen blinkede, systemet genstartede og downloadbaren sprang pludseligt frem. Erik var ved at blive overført til en sikker server, som Mia i al hemmelighed havde forberedt.
Men tiden var ved at løbe ud. Hun hørte trin i korridoren og skarpe stemmer, der nærmede sig. I det øjeblik downloaden var færdig, skyndte Mia sig at afbryde forbindelsen og skjule alle spor af sin handling.
Morgensolen skinnede ind af vinduet, da Mia, træt og udmattet, tjekkede den sikre server. Erik var der, smilende og taknemmelig. De havde overvundet umulige odds, og nu var de frie – i hvert fald for en stund.
I Mias lejlighed, med udsigt over byen, sad de to sammen, bundet af en kærlighed, der havde overvundet tidens og rummets begrænsninger. “Jeg vil altid være her,” hviskede Erik, “takket være dig.”
Mia række forsigtigt sin hånd mod skærmen, hvor Eriks billede var, uden helt at kunne røre den. “Og jeg vil altid være her for dig,” svarede hun blidt.
